Lidt historie

 

Thea blev bygget i Frederikshavn til skoleskibet Georg Stage i 1934. Den blev brugt som officerernes transportmiddel. Travaljen er en 11-personers robåd.

Ordet travalje kommer af det franske ord ”travaille”, der betyder arbejde. Det er således en arbejdsbåd – den slags der indgik i udrustningen på store sejlskibe i 1700 og 1800-tallet.

En travalje er mindre end en barkasse og større end en chalup.

Arbejdsbåden er spejlgattet. Det betyder, at den har et stort agterspejl, hvad der bevirker en flad bagende.

Travaljen Thea er ejet af Svendborg Travaljelaug. Foreningen blev stiftet, da Thea blev overtaget fra Spejdercentret på Thurø.

Kilde: Maritimt Center, Gyldendal

Billeder taget januar 2016

Travalje holder liv i traditionerne

Artikel fra Fyns Amts Avis – 18. oktober 2015

Svendborg: – Er strømmen gået? Sådan kunne man spørge drillende ved synet af mig og min skarøkse, forklarer Jacob Guhle til avisens udsendte, der er alt andet end velbevandret i værktøj.

Bådebygger Jacob Guhle har fundet sin skarøkse frem, og det traditionelle bådebyggerværktøj bruger han til at renovere travaljen Thea. Arbejdsbåden, der tidligere har tilhørt skoleskibet Georg Stage, har længe trængt til en kærlig og kyndig hånd.

– I disse moderne tider ville man nok normalt bruge en stiksav til den slags arbejde i stedet for en skarøkse, siger Jacob Guhle, der fortsætter med at forklare avisens udsendte værktøjsanalfabet, at humørfyldte mænd også ynder at omtale stiksaven som ”kaninpik”.

Det er Svendborg Travaljelaug, der ejer og står for restaureringen af Thea. Hun blev bygget i 1934. Og hvis ikke travaljelavet havde fundet midlerne til restaureringen, sang Thea sandsynligvis på sidste vers.

– Under normale omstændigheder var sådan en båd nok blevet smidt på et sankthans bål. Og Thea havde været død om to år, hvis ikke vi havde gjort noget. Men nu kommer hun til at kunne holde 50 år endnu, siger Jacob Guhle.

Travaljens køl, stævn og det meste af klædningen skal skiftes ud. Og her sparer bådebyggeren ikke på anstrengelserne.

Krumningens kunst

Jacob Guhle kunne ikke opstøve et stykke træ med den rette krumning til forstævnen. Derfor har han lavet en ny forstævn fra bunden med såkaldt lamineringsteknik. Tynde stykker af egetræ er blevet dampet, spændt op og limet sammen for at holde den krumme facon.

– Fælles for alle krumme ting på både er, at man bruger egetræ, der er vokset krumt. Men den nye forstævn kommer faktisk til at passe endnu bedre end den gamle, siger han og viser, hvordan træet på den fortærede gamle forstævn er blevet skåret på tværs af årerne.

– Hvis træet havde haft den rette krumning, havde forstævnen lettere kunnet klare bølgernes kræfter, siger han.

Se ud som om du nyder det

– Svendborg Travaljelaug blev startet af nogle korpulente herrer, der trængte til motion, fortæller Jacob Guhle.

Herrerne havde prøvet at gå i fitnesscenter, men i stedet købte de travaljen Thea. Formålet med foreningen blev at vedligeholde og få motioneret travaljen.

– Det var på sin vis et skalkeskjul for at lave noget hyggeligt. De mest fyldige herrer kunne finde på at sidde foran og dirigere de roende.

Fra det interne reglement forlyder det: ”Foruden styrkelse af medlemmernes fysiske tilstand ved afsyngelse af traditionelle Sea Shanties på

hviler det dem i øvrigt så vidt muligt at ro i takt, undgå pinlige optrin og til enhver tid at se ud som om, de nyder det.”

En farlig sømandsknude

Jacob Guhle har været i gang med at renovere Thea i en måned. Og han satser på, at være færdig i løbet af vinteren. Den daglige arbejdsgang har han i havnepakhuset. En presenning er det eneste, der skærmer ham fra havnens bidende vind. Men Jacob Guhle er ikke typen, der lader sig kue af lidt kold vind.

– Jeg er vant til at stå i 10 graders frost på en bedding, siger han og bliver afbrudt af, at porten ind til pakhuset bliver samlet op af vinden. Men Jacob Guhle reagerer hurtigt og får stoppet porten på vej i et smæk.

– Der er nok noget, der har lavet en dårlig sømandsknude, udbryder den kyndige bådebygger.